Smartlog v3 » Paw Hedegaard Amdisen » SF og opportunismen
Opret egen blog | Næste blog »

Paw Hedegaard Amdisen

Frihed i lighed og broderskab

SF og opportunismen

11. Jan 2011 21:07, Paw

At give SF verbale prygl er blevet en populær disciplin i medierne på det seneste. Mette Klingseys analyseartikel i weekendens Information (8.-9. januar) om SF’s fald i meningsmålingerne er endnu et godt eksempel på denne nu efterhånden veletablerede tendens.

Der fremsættes efterhånden mange påstande om SF i medierne. Den mest gængse påstand er selvfølgelig, at SF er rykket til højre, men også påstande om opportunisme og populisme fylder meget i mediebilledet.

Det er sandt, at SF på en række områder enten har nyorienteret sig eller også har indgået politiske kompromisser med Socialdemokraterne for at bane vejen for et kommende regeringssamarbejde. Ser vi på nyorienteringerne, så står det vel efterhånden fast, at mange af disse faktisk var forudsætningen for, af SF fik den store fremgang ved sidste valg, som vi fik. Den positive og indflydelsesorienterede linje, som Villy Søvndal lagde for SF var et skarpt opgør med en venstrefløjskultur, som var blevet alt for selvtilstrækkelig, negativ og lukket om sig selv. Nyorienteringerne skabte håb om et reelt alternativ til Anders Fogh Rasmussen og skabte også både vælger- og fornyet medlemsopbakning. Som et resultat heraf blev der for første gang i Danmarkshistorien åbnet op for et muligt regeringssamarbejde mellem Socialdemokraterne og SF. Et samarbejde, som i dag ser ud til at kunne give Danmark et tiltrængt politisk systemskifte.

Det siger sig selv, at regeringssamarbejdet mellem SF og Socialdemokraterne kun lader sig gøre, hvis de to parter er villige til indgå kompromisser. Sådan er det jo generelt i et demokrati som det danske, men sådan er det i særdeleshed, når to politiske partier beslutter sig for at indgå i noget så tæt som et regeringssamarbejde. Sådan har vi set det gang på gang med forskellige danske regeringer. Undtagelsen denne gang er selvfølgelig, at SF ikke før har været i nærheden af regeringsposter, og at der derfor internt i dele af partiet ikke er stor erfaring med (og nu og da vilje til) at gå på kompromis med sine holdninger. SF er i høj grad en demokratisk partiorganisation og offentligheden har derfor ikke kunnet undgå at følge med i SF’s interne diskussioner. Det er godt for medlemsdemokratiet, men det er ikke altid kønt.

Hvad angår beskyldningerne for opportunisme og populisme, så er det mig meget gådefuldt, hvad der i omverdenens øjne kan gøre SF fortjent til sådanne beskyldninger. Godt nok citerer Information en anonym partiintern kilde for at sige, at det eneste SF’s ledelse tænker på er meningsmålinger, men det er jo en påstand, det er helt ude i hampen. Sådan som jeg ser det, så har SF netop valgt en strategi, som er meget lidt opportun i forhold til partiets forhistorie og mange af især partiets ældre græsrødder – man har nemlig valgt kompromisets og regeringssamarbejdets vej med Socialdemokraterne. Hvilket bestemt ikke er den nemme og uforpligtende vej i politik for et gammelt venstreorienteret græsrodsparti, hvor idealismen og kompromisløsheden har haft rigtig gode levevilkår.

Måske er det derfor Enhedslisten og Radikale Venstre, der har valgt den magelige sidefløjsposition i kampen for at for en ny regering, har god vind i meningsmålingerne. Store armbevægelser og de rigtige holdningers hvileplads er altid et dejligt sted at stå i politik. Det har vi SF tidligere også nydt godt af. Helt retfærdigt er det ikke, men nu er politik jo heller ikke altid en helt igennem retfærdig beskæftigelse.     

Information har selvfølgelig ret i, at SF p.t. kan stå i en vanskelig situation, hvad angår det opportune og kunsten altid at få gode meningsmålinger, men som Information så klogt siger det i en artikeloverskrift nedenfor artiklen om SF’s angivelige problemer med meningsmålingerne, så skal ”Meningsmålinger […] tages med et gran salt”.

Mon ikke det vil vise sig, når vi kommer til valgdagen, at vælgerne så udmærket godt forstår at skelne mellem seriøst oppositionsarbejde og selvpromovering og mon ikke vælgerne forstår, at SF og Socialdemokraternes tætte samarbejde er en helt uomgængelig forudsætning for at gøre en ende på 10 års borgerlig tomgang og give Danmark den nye begyndelse, som landet fortjener. 

Indlægget er en reaktion på en analyse i weekendens Information.

Kommentarer

  1. cheap Oakleys
    18. Feb 2012 04:24
    1

    Welcome to Oakley Sunglasses Outlet Store Online Hut to buy cool Cheap Oakley Sunglasses. We Cheap Oakley Flak Jacket, Cheap Oakley Frogskins, Cheap Oakley Fuel Cell, Cheap Oakley Gascan, Cheap Oakley Goggles, Cheap Oakley Holbrook, Cheap Oakley Hot Sale 2011, Cheap Oakley Jacket, Cheap Oakley Jawbone, Cheap Oakley Juliet, Cheap Oakley Jupiter, Cheap Oakley Livestrong, Cheap Oakley M Frame, Cheap Oakley Monster Dog, Cheap Oakley New Releases, Cheap Oakley Oil Rig, Cheap Oakley Polarized and Cheap Oakley Radar at the lowest price when compared with other peer products. All of cheap Oakley Sunglasses Sale are of the best quality and sold at wholesale price. Take action now and put them in your shopping cart to save more.T4SEVY27KX O8GFM4PG5C

  2. genuine ugg boots
    19. Nov 2012 10:01
    2

    Then the fashion brand UGG boots don't let people down. Its different design really cater to the needs of the people and love! One of the most popular design UGG discount store attract people. In cold winter, the most you need is UGG boots store.

Paw Hedegaard Amdisen
Paw Hedegaard Amdisen

Mig og eksistensen

Kalender

« December 2017 »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031